Bondedreng skabte international success

Kavli blev etableret i 1893, da bondedrengen
Olav Kavli fik handelsbrev som selvstændig
erhvervsdrivende i Bergen. Årene frem til 1920
var præget af Olav Kavli's forretningstalent og
udlængsel. Han startede blandt andet eget
mejeri og skabte kontakter for salg af ost i USA.

Olav Kavli havde også stor teknisk indsigt, og
arbejdede længe med at udvikle en langtids-
holdbar, smørbar smelteost. I 1924 lykkedes
det ham endelig at fremstille Primula - verdens
første holdbare smelteost. Primula blev hurtigt
en stor salgssuccess for Kavli, og allerede før
anden verdenskrig blev osten omsat i en række
lande. I 1933 blev Olav Kavli belønnet med
Kongens fortjenstmedalje i guld for sit
nyskabende arbejde.

Sønnen Knut Kavli blev optaget som ligeværdig kompagon i selskabet i 1924. Ligesom sin far var han en samfundsbevidst borger, og han ønskede derfor at sikre at koncernen havde en langsigtet og samfundsengageret ejer ved at placere selskabets aktier i en godgørende stiftelse. Derfor stiftede han i 1962 Kavli Fonden, som idag ejer koncernen.

Kavli sælger i dag mad og drikke i mere end 20 lande og har egne produktionsfaciliteter i Norge, Sverige, Danmark, England og Skotland.