Fremgangsmåde:
Rør kød, æg, rasp og mælk sammen. Steg derefter bacontern og løg i lidt smør og bland det i farsen. Form kødet som en hareryg og læg det i et ildfast fad. Vikl baconstrimler omkring farsen og tryk bacon-enderne ind under farsen, så den holder sammen på kødet. Stil den forlorne hare i forvarmet ovn i 20 minutter ved 225 C.
Fløde og tranebærsaft blandes sammen og kommes over kødet, og temperaturen sænkes til 175 C. Kødet steger i yderligere 30 minutter og herefter hældes flødesaucen i en gryde og koges ind til en passende konsistens. Smag til med salt, peber og kulør.
Ingredienser:
500 g hakket kalve- eller flæskekød
2 æg
40 g rasp
1 dl sødmælk
80 g røget bacon i tern
1 tsk. salt og peber
1 fint hakket løg
2 pakker røget bacon i skiver
5 dl piskefløde
1 dl koncentreret tranebærsaft
Kavli Kulør